Press "Enter" to skip to content

Jeg har et bed….

 

Jeg har et bed..  ja, altså et blomsterbed….

Hvis sandheden skal frem, så har jeg nok aldrig været særligt interesseret i flora og fauna og er uden evner i den retning. Men jeg har alligevel gennem tiden udviklet en vis form for ro eller måske meditativ virkning ved at følge livets gang i mine haver.

I marts køber jeg et hus, og ikke et hvilken som helst hus.

Forinden er der brugt meget tid på at se på udbuddet af villaer i Vendsyssel og omkring 30 villaer har været i søgelyset. Det allerførste er det hus jeg ender med at købe. Det har det hele, den rigtige stand (totalrenoveret i 2008), den rigtige størrelse og indretning til min datter og jeg og ikke mindst den rigtige pris.

Min relative høje alder (54) har givet mig en vis erfaring inden for køb af hus, så jeg ved jo godt at, der skal været et sammenligningsgrundlag, hvorfor Boligsiden bliver gennemtrevlet for alternativer i området.

Mange fine huse popper op, de bliver hurtig større, dyrere og nogle med bedre beliggenhed. Efter at have været rundt til besigtigelse af måske 10 huse, går det pludselig op for mig at mere vil have mere!. Og det er ikke nødvendigvis afpasset til hvad jeg egentlig har behov for.

Det udgangspunkt jeg oprindeligt havde med mine egne krav og ønsker til en bopæl, ligger nu langt fra det jeg kigger på nu. Min mavefornemmelse er blevet trumfet af min fornuft. Tanken har vundet på bekostning af følelsen.

Jeg vender tilbage til udgangspunktet og ender med at købe det første hus jeg så på og ved straks (og stadig) at det var den rette beslutning.

Tilbage til mit blomsterbed. Haven har stået urørt i 2 år og beslutningen er fra starten, at det bliver noget af det sidste jeg kaster mig over da der, ved en flytning, selvsagt er andre ting i huset, der er vigtigere – eks. et livslangt projekt med at samle møbler fra IKEA.

Alligevel bliver der løbende små åndehuller med godt vejr og jeg får langsomt sat skik på haven også. Har dog ikke forventning om vinde nogen former for priser på den.

Omtalte bed har en diameter på noget, der svarer til et børnesoppebassin. Fra starten var der i midten en lille fiskedam, som fluks blev gravet op og planen var at jævne det hele og hurtigt få sået noget græs. Andre projekter tog over så i dag har de forskellige stauder i kanten fået lov til at leve deres eget liv igen.

Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad de forskellige planter hedder på hverken dansk eller latin men jeg nyder at følge dem, se dem blomstre og reagere i forhold til vind og vejr. Og ja, ved da godt, at der indimellem står noget, der sandsynligvis er ukrudt men hvem har besluttet hvad der er prydplanter og hvad der er ukrudt?

Om det her bed eksisterer næste år eller i stedet er jævnet og sået til i græs, skal jeg lade være usagt. Et eller andet sted er jeg nok mere rationel og uden alt for grønne fingre og så skal det være nemt at holde.

Hvor vil jeg hen med det?

Den kvikke læser vil sikkert kunne finde flere pointer på ovenstående. Eks. hvor stor betydning vores mavefornemmelse har på de beslutninger vi foretager os – Mavefornemmelse eller følelse sat op mod fornuft og tanke. Den tager sjældent fejl på trods af, at vi tit sidder følelsen overhørig.

Det næste er glæden ved de små ting samt den ro det giver at studere og nyde, uden at analysere, vores verden omkring os. Det har en meditativ virkning bare at bruge vores sanser uden at dømme – prøv det..

Jeg har også en kaktus men vi er ikke på talefod!

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *