Press "Enter" to skip to content

Mænd kan ikke blive stressede!

Mænd og tabu

For et par uger siden sad jeg og snakkede med en tidligere kollega. Snakken gik på ”gamle dage”, som jo er et typisk samtaleemne når man ikke har set hinanden i mange år. Da vi blev færdige med smalltalken, spurgte han ind til hvad der var sket i mit liv og jeg fortalte ham blandt andet om, at jeg var gået ned med stress i 2012 og hvad følger det efterfølgende gav mig.

Først kikkede han lidt på mig og udbrød så ”jeg troede faktisk ikke at mænd kunne få stress!” Der var noget umiddelbar over det han sagde og ikke skyggen af nedladenhed. Han var bare overrasket og inde på et område han ikke normalt bevægede sig rundt i.

Jeg spurgte lidt ind til hans arbejde og han fortalte bredt om sin arbejdsplads, hvor han har været i mange år og stadig er. De senere år har der været en del omvæltninger i form af rationaliseringer sikkert med henblik på et senere salg af virksomheden. Den er ejet af en kapitalfond og deres mål er som regel, at køre helt ind til benet på omkostningerne, lave nogle gode regnskaber og derefter sælge virksomheder fra igen.

Han fortsatte med at fortælle, at der p.t. er en del sygdom, hvilket der ikke har været tidligere. Hans egen chef er bl.a. sygemeldt på ubestemt tid, uden nogen rigtig ved hvad han fejler. Min tidligere kollega havde selv været nødt til at trække sig en periode med blodtryksproblemer og migræner.

Langsomt begyndte det at gå op for ham, at det måske kunne være stress han og flere i virksomheden var ramt af – jeg var ikke i tvivl. Men kulturen på arbejdspladsen levnede ikke plads til den slags ”svaghed” – stress er kun noget kvinder får!

Lad mig slå helt fast. Alle kan få stress, selvom der selvfølgelig er forskel på hvor disponeret man er.

Stress kan forekomme alle steder hvor mennesker interagerer med andre mennesker og er kroppens måde at fortælle, at hjernen nu er overbelastet.

Da jeg kom hjem igen fandt jeg fluks fremmedordbogen (nettet) frem og slog ordet ”tabu” op:

I dagligsproget har tabu nærmest fået betydningen “det, vi ikke taler om” og Tabu-reglerne afhænger af den enkelte kultur (kilde: Wikipedea)

Vi skriver 2019 – stress er en af vores største livsstilssygdomme, og alligevel findes der stadig områder og kulturer hvor stress, især hos mænd er tabu. Og hvorfor det?

Prøv at se de stillingsannoncer som virksomheder typisk laver. Tit skriver de, at de søger en ”mentalt robust” medarbejder. Allerede der ligges der pres på skulderen af en evt. ansøger, der måske i forvejen er på vej væk fra en arbejdsplads grundet stresspåvirkninger. Og er man så ansat i forvejen i den virksomhed, der søger den robuste medarbejder, så må forventningen jo være, at man selv er robust? Den onde spiral er skabt….

Manden er fra tidernes morgen skabt til, at nedlægge brontosaurussen og slæbe dyret hjem til bålet, som konen derhjemme har gjort klar. Samtidig skal han kunne beskytte familien mod udefrakommende farer som eks. den allestedsnærværende sabeltiger (!). Der er ikke plads til noget misforstået svaghed der!

Nu er der rigtig meget der (heldigvis) har ændret sig siden den gang men dybt i mange af os mænd sidder der stadig en modstand mod at vise følelser, der kan angive svaghed. Vi æder fornedrelserne og kæmper videre selvom alle alarmklokker ringer. Ingen skal se, at vi har det svært inde bag masken.

Men hør her kære kønsfæller: ALLE kan blive stressede og det gælder også dig, der har været ekstra samvittighedsfuld og loyal over for din virksomhed!

 Og skulle du gå ned med stress (knock on wood) er du på ingen måde mindre mand af den grund, tværtimod, for du vælger at se tingene i øjnene og handle på dem.

Vi skal have den ”robuste” medarbejder væk så der bliver plads og mulighed for at fokusere på trivslen i virksomheden. Den vigtigste ressource i en virksomhed er stadig den enkelte medarbejder, så pas på ham og hende.

 

God sensommer 😊

 

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *