Hvad er stress?
Hver dag er ca. 35.000 personer sygemeldt med stress eller stressrelaterede sygdomme i Danmark. Mere end 400.000 oplever hver dag symptomer på alvorlig stress og der er intet, der tyder på at den udvikling er på vej ned.
Stress er beregnet til at reagere ved fare og hvis der skal ydes ekstra – så sender hjernen hormoner rundt i kroppen for, at vi kan yde det optimale.
Når opgaven så er løst, vi er undsluppet løven, børnene er lagt i seng eller regnearket er afleveret til chefen, skal kroppen igen skære ned på mængden af stresshormoner og slappe af – restituere. Når det ikke sker kommer det over tid til udtryk i forskellige fysiske og psykiske symptomer såsom magtesløshed, manglende overskud og overblik, myldertanker, træthed, angst og hovedpiner, spændinger, uro i kroppen, og mystiske smerter, der kommer og går
Kan alle få stress?
Der er forskel på at have travlt og i en kort periode føle sig presset til at det er en konstant følelse hvor ovenstående symptomer bliver dominerende. og Ja, det er en skrøne, at tro det ikke kan ske for enhver.
Det er kroppens måde, at vise at nok er nok, selvom hjernen mener vi godt kan tage et nyk mere. At vi har været for samvittighedsfulde og ansvarlige men ikke over for os selv.
Men der er håb forude for stress kan minimeres og helt fjernes – se mere på siderne her.
