Kontakt
Dropstress.dk
Ridemandsmøllevej 13, 9230 Svenstrup
+45 29 86 17 10
jan@dropstress.dk
Jan Christoffersen
Stresscoach, NLP-coach og NADA-behandler
Jeg har selv været der
Det var mange år med meget fart på og store ambitioner der dog kulminerede en mørk mandag morgen i efteråret 2012 hvor jeg var på vej til et større møde.
Jeg kunne mærke, at det var ekstra svært at komme ud af sengen denne morgen. Mit hoved føltes som om det ville sprænges, jeg kunne ikke fokusere eller koncentrere mig og alle muskler var spændte i min krop. Jeg kom dog afsted, men kunne efterfølgende intet huske fra den dag. Dagen efter var det værre og jeg sygemeldte mig og det skulle vise sig, at blive et længere forløb hvor der gik næsten et år før jeg var i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Diagnosen – alvorlig stress!
Om mig
Jeg er født i det herrens år 1965 og bor i Godthåb ved Aalborg. Før jeg begyndte at beskæftige mig med stress og personlig udvikling kørte jeg karrierevejen. Fuld fart frem og med store ambitioner og det var sjovt indtil det ikke var det mere. På plussiden har det været en god indsigt i hvordan vi reagerer på et vedvarende ydre pres.
Jeg har altid interesseret mig mest for, at arbejde med mennesker og har (efter min stressperiode) løbende taget uddannelser med henblik på at coache, træne og hjælpe andre.
Min uddannelse består bl.a. i en certificering som NLP Practitioner hos Rowsing Management samt certificeret Stressmaster hos Lisbeth Fruensgaard.
Hertil kommer en uddannelse hos NADA-Danmark som NADA-behandler.
Jeg arbejder med stress og angst blandt studerende, ansatte i firmaer men også privatpersoner.
