Press "Enter" to skip to content

Velkommen til min blog

At du er landet her er nok et udtryk for, at du også har mærket en stresspåvirkning eller kender nogen som har.

Vores samfund er jo skruet sådan sammen i dag, at man ikke kan gå til lægen og få en diagnose der hedder alvorlig stress og ej heller sendes videre til behandling. Hvis en læge skal gøre noget nødtørftigt bliver det sandsynligvis at skrive “depression” i journalen – så åbner der sig nogle døre. En af dem er en henvisning til psykolog. Der er heldigvis mange dygtige psykologer, der også kan vejlede omkring stress men hvorfor ikke kalde tingene det som de er?.

Problemet er, at når man går ned med stress så er det svært nok at stable sig sammen til at gå til lægen og skal man så samtidig kæmpe ekstra for at blive henvist til nogen der kan hjælpe, er målet fuldt.

Mange virksomheder er ved at få øjnene op for, at de skal tage deres del af ansvaret hvis en medarbejder går ned med stress. Det kan være med løbende opfølgningssamtaler, ændring af arbejdsrutiner og tid eller tilknytning af en stresscoach. Det handler selvfølgelig om, at medarbejdere er værdifulde men også om et medmenneskeligt ansvar.

Nå, nok om det – jeg vil forsøge at løsne op for nogle af de myter, teknikker og fordomme der er omkring stress og håber at du vil stay tuned.

God dag 🙂

Comments are closed.